Tilbake
Vinord-forklaringer

Abruzzo
Midtitaliensk region, vinmæssigt mest kjent for Montepulciano d'Abruzzo.

Aglianico del Vulture
Rødvins-DOC fra den italienske region Basilicata. Fremstilt av druen Aglianico.

Alsace
Vindistrikt  i det nordøstlige Frankrike mest kjent for hvidvin. Også navnet på den mest almindelige appellation i distriktet.

Amarone
Kraftig og alkoholrig rødvin fra Veneto regionen i Norditalien. Vinen er fremstillet af tørrede druer, samme druesorter og fra samme område som Valpolicella (de vigtigste druer er Corvina, Rondinella og Molinara).

Andenvin
Mange slotte - især Bordeaux topslotte - bruger det der er tilovers, efter man har foretaget udvælgelsen af materialet til hovedvinen, til en såkaldt 2. vin. Kvaliteten kan være fra kedsommelig til fremragende.

Appellation d'Origine Controllé (AOC)
Côtes du Rhône og Saint-Émilion er eksempler på appellationer. En appellation indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, og indefor hvilket geografisk område druerne må vokse. Der kan være tale om en overordnet og bred appellation, der dækker et større område (fx appellation Côtes du Rhône) eller en snævrere appellation med strengere krav og indenfor et mindre område (fx appellation Châteauneuf-du-Pape). Det franske AOC - Appellation d'Origine Controllé - har sine sidestykker i fx det italienske DOC - Denominazione d'Origine Controllata - og det spanske Denominación de Origen Calificada.

Apulien
Italiensk region. Den nederste og bageste del af den italienske "støvle".

Asti
Central vinby i Piemonte. Når DOCG'en udelukkende hedder Asti, betyder det, at det er en spumante, der grundlæggende handler om præcis det samme som Moscato d'Asti, der er frizzante, billigere og ofte sjovere.

Armagnac
Sydvestfransk brændevin fremstillet af destilleret vin - ligesom Cognac.

Balance
Handler om forholdet mellem forskellige af vinens bestanddele, især frugt, syre og garvesyre. Alt andet lige vil en god balance indvirke positivt på en vins holdbarhed og kapacitet til at udvikle sig gunstigt.

Banyuls
Appellation for Vin Doux Naturel fra det Roussillon-området i det sydøstligste Frankrig. Leverer sammen med Maury nogle af Frankrigs mest interessante dessertvine. Fremstilles af mindst 50 % Grenache Noir, mindst 75 % for Grand Cru vinenes vedkommende. Findes i varianter fra unge og frugtige til gamle fadlagrede med smage i stil med tawny port.

Barbera
Drue på fremmarch fra regionen Piemonte i Norditalien. Læs mere om Barbera vinene her.

Bardolino
Let og frugtig vin fra den norditalienske region Veneto. Samme druer som Valpolicella.

Barrel fermented = gæret på træfade.

Barrique
Lille fad på 225 liter.

Bas-Armagnac
Den nedre (= bas) og bedste af tre Armagnac-appellationer.

Basilicata
Syditaliensk region

Beaujolais
Vindistrikt i det sydligste Bourgogne (se kort her), hvor hovedruen er Gamay, som typisk giver frugtige vine, der kan have stor charme.

Beaujolais Grand Cru
I den nordlige del af Beaujolais-distriktet findes 10 Grand Cru Beaujolais:: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte-de-Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Regnié og Saint-Amour. De udgør toppen af Beaujolais-hierakiet.

Beaujolais-Villages
Mellemniveau Beaujolais, mellem appellation Beaujolais og Beaujolais Grand Cru.

Beaumes de Venise
By i den sydlige Rhônedal og fra 2005 navnet på en rødvins-appellation. Byen leverer også navn til en dessertvin fremstillet af druen Muscat - Muscat de Beaumes de Venise.

Bianco di Cusoza
Hvidvins DOC vest for Verona i Veneto med Trebbiano Toscano og Garganega som de vigtigste druer.

Biferno
Rødvins-DOC fra Molise. Fremstillet af Montepulciano, Trebbiano og Aglianico.

Blanquette Méthode Ancestrale
Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon fremstillet af områdets traditionelle drue Mauzac, lokalt kaldet Blanquette. Méthode Ancestrale er en naturlige metode til opnåelse af moussen, hvor der ikke tilsættes den sukker- og gæropløsning, som anvendes ved fremstilling af Champagne og andre mousserende vine fremstillet efter méthode traditionelle.

Bolgheri
Lille vest-toscansk by, der især forbindes med en af Italiens mest feterede Cabernet vine, Sassicaia, som lægger beslag på hele DOC'en Bolgheri. Området omkring Bolgheri er i det hele taget primært Cabernet-område, om end der også produceres vine med Sangiovese.

Bordeaux
Den brede appellation i Bordeaux-distriktet (se kort her) rummer vin fra druer dyrket overalt i distriktet. Vigtigste druer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot - og for de hvide: Sémillon, Sauvignon og Muscadelle. Bordeaux er også navnet på byen, der danner centrum for og giver navn til det klassiske vindistrikt. Endelig bruges ordet i daglig tale om en vin fra Bordeaux området, høj som lav. Læs mere om de røde Bordeaux vine her.

Bordeaux Supérieur
Samme krav som i appellation Bordeaux men med lidt højere naturlig alkoholprocent.
(Et eksempel på hvordan der i en reklame "oplyses" om en Bordeaux Superiéur: ".... en Superieur kvalitet, hvilket for Bordeaux's vedkommende betyder, at der stilles store krav til høstudbytte, druesammensætning samt fremstilling." 6 for 200 kr.! Opblæst og vildledende. Fra vores lokale SuperBest.)

Botrytis cenerea
Ædel råddenskab kendt fra bl.a. Sauternes.

Bourgogne
Midtfransk vindistrikt (se kort her)  kendt for både hvid- og rødvin. Strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sammen med Bordeaux hovedleverandør af Frankrigs store vine. Vigtigste hvidvinsdrue: Chardonnay. Vigtigste rødvinsdrue: Pinot Noir. 

Bourgueil
Appellation i Loiredalen lavet hovedsageligt af Cabernet Franc. Den typiske stil er charmefuld frugt, hvor vægten og "seriøsiten" typisk opleves som et sted mellem en Beaujolais og en Bordeuax. 

Brachetto d'Acqui
Lys, rød vin fra Piemonte, som regel sød og oftest mousserende eller frizzante fremstillet af druen Brachetto.

Brouilly
En af 10 Beaujolais Grand Cru, den sydligste og arealmæssigt største.

Brunello
Det navn som Sangiovese druen har omkring byen Montalcino, mest kendt for en af Italiens mest berømmede og dyre rødvine, Brunello di Montalcino. Brunello er en klon af Sangiovese, der går under navnet Sangiovese Grosso. Den bruges også i den billigere og normalt mere dagligdags Rosso di Montalcino.

Brunello di Montalcino
En af Toscana's - og Italiens - mest berømmede og dyre rødvine (DOCG). Fremstillet af en klon af Sangiovese, kaldet Sangiovese Grosso, der omkring byen Montalcino kaldes Brunello.

Brut
Betegnelse der bruges i forbindelse med en tør mousserende vin, nummeret mere tør end sec.

Cabernet
Ordet bruges, når man ikke skelner mellem druerne Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Cabernet Sauvignon
En af de to hoveddruer i røde Bordeaux vine (den anden er Merlot). Den mest maskuline, "strenge" og langsomt modnende af de to. Dominerende i "venstrebredsvinene" fra Haut-Médoc. Også hyppigt anvendt drue i mange andre lande som Chile, Australien, USA og Sydafrika, hvor dens udtryk er mere venligt og umiddelbart tilgængeligt. Smagen associeres ofte med solbær.

Cairanne
En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.

Calabrien
Region i Syditalien: støvlefoden (se kort her).

Canaiolo
Blå "hjælpedruesort", der traditionelt har haft sin plads i Chianti vin. Den behøver dog ikke længere indgå, idet det for nyligt er blevet tilladt at fremstille Chianti af 100% Sangiovese.

Cartizze
Underzone i "Prosecco-land"; skulle give de bedste Prosecco-vine.

Cava
Spansk mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men af lokale druer. Læs mere om de tørre, hvide mousserende vine her.

Cerasuolo
Når der står Cerasuolo efter Montepulciano d'Abruzzo er det en rosévin. Se evt. Cerasuolo di Vittoria, som handler om noget helt andet.

Cerasuolo di Vittoria
DOC fra sydøst-Sicilien almindeligvis en blanding af de lokale druer Frappato og Nero d'Avola.

Chablis
Hvidvins-appellation fra det nordligste Bourgogne.

Chinon
Appellation i Loiredalen lavet af Cabernet Franc. Den typiske stil er charmefuld frugt, hvor vægten og "seriøsiten" opleves som et sted mellem en Beaujolais og en Bordeuax. 

Cirò
DOC fra Calabrien - støvlefoden i Syditalien. Hoveddrue: Gaglioppo.

Chardonnay
Meget populær hvidvinsdrue med klassisk tilhørsforhold til Bourgogne i Frankrig. Dyrkes nu i mange andre lande. Har en karakteristisk "fedme", mest markant i de oversøiske lande, mindst i det nordligste Bourgogne.

Chianti
Vinområde i den midtitalienske region Toscana. Også navnet på den brede, jævne DOCG fra vinområdet af samme navn i. Rødvin fremstillet af druen Sangiovese med mulighed for tilføjelse af Canaiolo, Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. De to sidstnævnte er grønne druer.

Chianti Classico
Den centrale og bedste del af Chianti distriktet. DOCG mellem Firenze og Siena. Mange af distriktets producenter producerer også IGT "supertoscanere". Området producerer i det hele taget nogle af Toscanas allerbedste vine. Læs om at rejse i Chianti Classico her.

Chianti Colli Senesi
Kan oversættes til Chianti fra bakkerne omkring Siena. DOCG syd for Chianti Classico. For det meste forholdsvis let stil.

Chianti Rufina
Den del af Chianti distriktet der kvalitetsmæssigt rangerer næsthøjest - efter Chianti Classico. Ligger umiddelbart øst for Firenze.

Chiaretto
Betyder lyserød. I regionerne Piemonte, Lombardiet og Veneto bruges betegnelsen for rosé vin (der andre steder i Italien kaldes rosato). I Veneto er Chiaretto Bardolino en DOC.

Cognac
Frankrigs mest berømmede brændevin. Fremstillet af destilleret vin. Fra vestfransk område med samme navn.

Colheita
= årgang. Når der på en portvin står fx Colheita 1990, betyder det at vinen er en tawny-portvin fra netop det angivne år. En lignende smagstype kan findes i tawny portvine med aldersangivelse.

Conegliano
En af hovedbyerne i det område i Veneto, hvor de boblende Prosecco vine fremstilles. Også navnet på en af de tre DOC'en for disse vine. De to andre er Valdobbiadene og Conegliano-Valdobbiadene, hvor Valdobbiadene er den anden hovedby.

Corbières
Appellation i regionen Languedoc-Roussillon. Mest dagligvin.

Corvina
Hoveddrue i Veneto-vinene Bardolino, Valpolicella og Amarone.

Costières de Nimes
Appellation i grænseområdet mellem Rhône- og Languedoc-området.

Coteaux du Languedoc
Sydfransk appellation der rummer alt fra elendigt sprøjt til store klassiske vine. Fremstillet af mindst 80 % af middelhavsblandingen Carignan (max 50 %), Cinsault, Grenache, Counoise, Mourvèdre, Syrah og Terret Noir.

Coteaux-du-Tricastin
Appellation i den mellemste del af Rhônedalen.

Côte de Brouilly
En af 10 Beaujolais Grand Cru. Skulle efter sigende være nummeret bedre end Brouilly, der også er en Beaujolais Grand Cru.

Côte d'Or
Navn på både departement og vindistrikt i Frankrig. Når man taler om rød Bourgogne, er det overvejende sandsynligt, at man mener vin fra Côte d'Or, som ligger mellem Dijon i nord og (ca.) Chagny i syd. Côte d'Or omfatter Côte de Nuits og Côte de Beaune.

Côtes de Bourg
Appellation i Bordeaux området på floden Girondes højre bred.

Côtes du Luberon
Appellation i det nordlige Provence på grænsen til den sydlige Rhône-distrikt. Fremstilles af de traditionelle middelhavs-druer (især Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault).

Côtes du Rhône
Den brede Rhône-appellation der rummer vine fra både den nordlige og sydlige Rhônedal. Vigtigste druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Carignan.

Côtes du Rhône Villages
Appellation der rummer følgende 20 landsbyer (Villages betyder landsbyer) i den sydlige Rhônedal: Beaumes de Venise, Cairanne, Chusclan, Laudun, Rasteau, Roaix, Rochegude, Rousset les Vignes, Sablet, Saint Gervais, Saint Maurice, Saint Pantaléon Les Vignes, Séguret, Valréas, Vinsobres (fra ca. januar 2006 får den egen appellation), Visan, Massif d'Uchaux, Plan de Dieu, Puymeras og Signargues; de fire sidstnævnte kom til i 2005. Befinder sig i princippet niveaumæssigt mellem Côtes du Rhône og appellationer som Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Landsbyens navn må stå på etiketten. Vigtigste drue: Grenache.

Côtes du Roussillon
Sydfransk appellation beliggende mellem byen Perpignan og Pyrenæerne. Druer: Bl.a. Carignan, Cinsault, Grenache og Mourvèdre.
Côtes du Roussillon Villages. Rødvin fra de bedste områder i Roussillon. Se også Côtes du Roussillon.

Côtes du Ventoux
Appellation i den sydlige Rhônedal grænsende til Provence. Samme druesorter som Côtes du Rhône.

Crémant
Mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men fra andre dele af Frankrig. Eksempler: Crémant de Bourgogne og Crémant d’Alsace.

Crianza
Crianza på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret på egetræsfade og flaske i minimum 2 år. Må endelig ikke forveksles med Sin Crianza, der betyder at vinen ikke er lagret, og således typisk er en ung, frugtig vin. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Reserva og Gran Reserva.

Crozes-Hermitage
Mellemklasse appellation fra den nordlige Rhônedal: Drue: Syrah.

Cru Bourgeois
Klassifikation af Médoc-vine. Niveaumæssigt lige under Grand Cru Classé niveau. Læs detaljeret om Cru Bourgeois klassifikationen her.

Demi Sec
Betegnelse for sødmegrad; ses oftest i forbindelse med mousserende vin. Er nummeret sødere end Sec.

DOC
Forkortelse af Denominazione d'Origine Controllata. Italiensk vinlovgivnings parallel til den franske Appellation d'Origine Controllé (AOC). En DOC indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, og indefor hvilket geografisk område druerne må vokse. Eksempler på DOC’er Barbera d’Alba og Rosso di Montalcino.

DOCG
Forkortelse af Denominazione d'Origine Controllata e Garantita. Samme princip som DOC men med strammere krav, og vinen prøvesmages. Meningen med kategorien er at udskille de allerbedste vine, men i praksis er det bestemt ingen garanti.

Dolcetto
Rødvinsdrue fra Piemonte, primært anvendt til ukomplicerede og frugtige dagligvine. Mest populær lokalt.

Dry = Sec

Egepræg
Den duft og smag en vin tilføres via lagringen på egetræsfade.

Emilia Romagna
Norditaliensk region (se kort her) beliggende nord for Toscana. Største by: Bologna. Regionen har ikke nogen markant vinprofil, og den af regionens vine, som vi i Danmark kender bedst, er Lambrusco.

Fad
Tønde af træ, hyppigst egetræ. Almindelige størrelser går fra 225 liter til flere tusinde liter. Når vinen fadlagres, afgives smagsstoffer og garvesyre til vinen. Virkningen er tydeligere jo yngre og mindre fadet er, og vinen påvirkes selvfølgeligt også mere jo længere fadlagringen varer.

Fadpræg
Den duft og smag en vin tilføres via lagringen på træfade.

Faugères
Appellation i det nordlige Languedoc-Roussillon. Rødvin: Mindst 40% Mourvèdre, Grenache, Lladouner Pelut og Syrah, højst 40 % Carignan, højst 30 % Cinsault.

Fitou
Appellation i det sydlige Languedoc-Roussillon med den typiske blanding af middelhavsdruerne Carignan, Grenache, Cinsault, Mourvèdre og Syrah.

Fleurie
En af 10 Beaujolais Grand Cru.

Frappato
Lokal siciliansk drue med lys bær-karakter.

Frascati
Letfordøjelig og for det meste meget neutral hvidvin fra Roms omegn.

Friuli
Nordøst-italiensk region (se kort her).

Frizzante
Italiensk begreb, der betyder at vinen er let perlende. Boblerne udvikles på tryktank og ikke på flaske.

Fronsac
Appellation vest for Saint-Émilion. Hovedrue: Merlot.

Frugt
Ord der bruges om de smagskomponenter i en vin, der associeres med frisk frugt og ofte også om smage af friske bær, men strengt taget handler udtrykket kun om frugtsmage. Frugtaspektet er mest fremtrædende i unge vine.

Frugtig
Siges om vin, hvor frugtaspektet er fremtrædende.

Gaglioppo
Vigtigste rødvinsdrue i Calabrien - støvlefoden i Syditalien.

Gamay
Rødvinsdrue, der altovervejende forbindes med Beaujolais, hvor den kan give frugtige vine med stor charme.

Garvesyre
Kaldes også tannin. Giver en sammensnerpende, ru fornemmelse i munden. Er med til at konservere vinen og give den struktur. Stammer fra drueskaller, - kerner (prøv at bide i en vindruekerne) og stilke. Også lagring på træfade kan tilføre vinen garvesyre. Blødgøres med alderen.

Gavi
Hvidvins-DOCG fra Piemonte. Drue: Cortese.

Gigondas
Landsby i den sydlige Rhônedal. Giver navn til appellation, der i princippet niveaumæssigt befinder sig mellem Côtes du Rhône Villages og Châteauneuf-du-Pape.

Grand Cru
Klassifikationsbetegnelse med forskellig betydning i forskellige franske distrikter. Eksempler: I Saint-Émilion er Grand Cru niveauet over almindelig Saint-Émilion og under Grand Cru Classé. I Côte-d’Or i Bourgogne og i Alsace er Grand Cru den højeste klasse.

Grand Cru Classé
Øverste klassifikationsniveau for Bordeaux vine. Læs detaljer om Médoc-klassifikationen her. Og om Saint-Émilion klassifikationen her.

Gran Reserva
Gran Reserva på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 5 år, heraf mindst 2 år på egetræsfade. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Crianza og Reserva.

Graves
Vinområde og appellation syd for Bordeaux by. Mest betydende Bordeaux hvidvinsområde, men også mange flotte rødvine. Bedste del-appellation: Pessac-Léognan.

Grenache
Vigtigste rødvinsdrue i den sydlige Rhône-dal. Spiller også en væsentlig rolle i det øvrige Sydfrankrig, og kendes også fra Italien, Spanien (under navnet Garnacha) og Australien.

Haut-Médoc
Klassisk vindistrikt på floden Girondes venstre bred, nordvest for Bordeaux by. Også navnet på den overordnede appellation i distriktet. En stor del af vinene er klassificeret i Cru Bourgeois og Grand Cru Classé. Distriktet rummer også de snævrere definerede appellationer som Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Èstephe, hvorfra de fleste Grand Cru Classé vine stammer.

GT - Indicazione Geografica Tipica
Den italiensk vinkategori Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene til en IGT vin er mindre begrænsende end til DOC eller DOCG vine, så på papiret er IGT en lavere kategori. Mange af Italiens dyreste vine er dog IGT vine, fx fordi de er lavet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOC(G), eller fordi producenten ønsker at give indtryk af en individualistisk supervin. Så IGT vine kan være både billige dagligvine og dyre luksus vine.

Juliénas
En af de 10 Beaujolais Grand Cru.

Karakter
= personlighed. Modsætningen til en karakterfuld vin er en anonym vin, der ikke har egenskaber, der skiller den ud fra andre vine.

Kompleksitet
Kompleks er et andet ord for kompliceret. I vinsammenhæng er det et plus-ord, der betyder, at vinen har en mangfoldig og spændende kombination af duft- og smagskvaliteter. For den opmærksomme vinnyder vil en kompleks vin byde på en større udfordring og oplevelsesrigdom end en enkel og letforståelig vin. Alligevel vil en enkel og helt umiddelbart forståelig vin i mange situationer (afhængigt af fx mad og selskab) være at foretrække fremfor en kompleks vin. Hver ting til sin lejlighed.

Langhe
DOC for både rød- og hvidvin i Piemonte. Druerne er ikke nærmere specificeret.

Languedoc-Roussillon
Sydfransk region (se kort her) mod syd grænsende til Spanien. Udvikler sig vinmæssigt enormt i disse år.

Late Bottled Vintage
= Sent aftappet årgangsportvin. Forkortes ofte L.B.V. Tappes på flaske efter 4-6 års lagring på træfade.

Late harvest
= (engelsk) sent høstet.

Lazio
Mellemitaliensk region (se kort her) med Rom som vigtigste by. Spiller ingen central rolle, hvad vin angår.

Les Baux de Provence
Appellation i Provence ved byen Les Baux.

Lirac
Appellation i den sydlige Rhône-dal nord-vest for Châteauneuf-du-Pape.

Listrac-Médoc
Appellation i Haut-Médoc-distriktet. Ligger lidt inde i landet vest for de "store" klassiske appellationer Margaux og Saint-Julien.

Lombardiet
Norditaliensk region. Se kort her.

Lukket
Ordet bruges om en oplevelse af at smagen (eller duften) er gemt, skjult, men vil dukke frem ved yderligere lagring af vinen. Dette er et naturligt udviklingstadie, som nogle vine - men ikke alle - gennemløber. Ofte vil vinen være forvandlet - overgået til et andet udviklingsstadie - når den igen "vågner op" efter en lukket periode.

Længde
Handler om hvor længe smagsoplevelsen varer efter at man har sunket vinen.

Macération carbonique
Vinfremstillingsmetode kendt fra især Beaujolais-distriktet, hvor den hiver maximal frugt ud af druerne.

Madiran
Sydvestfransk appellation fremstillet af druerne Tannat (min. 40%, max. 60%), Fer, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Skal ligge mindst 20 måneder på fad.

Malbec/Malbech
Blå drue (staves med h i Italien), der stammer fra Sydvestfrankrig. Spiller central rolle i Argentina.

Marche
Region i det mellemste og østlige Italien, øst for Toscana (se kort her). Nok mest kendt for rødvins DOC'erne Rosso Piceno og Rosso Conero og hvidvinen Verdiccio dei Castelli di Jesi.

Maremma
Det varmeste område i Toscana, den sydvestlige del af regionen. Områdets mest kendte vin: Morellino di Scanasano.

Margaux
Den sydligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Saint-Estèphe, Pauillac, og Saint-Julien). Den mest elegante af de fire.

Maury
Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig. Laves efter samme metode som Banyuls.

Médoc
Appellation nordvest for Haut-Médoc. Vinene når ikke op på samme luksuøse niveau som de bedste i Haut-Médoc. Médoc bruges også som betegnelse for hele Médoc-halvøen, der indbefatter Haut-Médoc.

Merlot
Den ene af de to hoveddruer i rød Bordeaux vin (den anden er Cabernet Sauvignon). Den mest feminine og hurtigt modnende af de to. For det meste dominerende i "højrebredsvinene" fra Bordeaux området. Også hyppigt anvendt drue i mange andre lande, hvor smagen forekommer at afhænge mere af området end af druen.

Méthode traditionelle
Hed før i tiden Méthode champenoise (denne betegnelse fik Champagne-folket fjernet), d.v.s. mousserende vin fremstillet efter samme metode som i Champagne. Anvendes fx i Crémant fra Bourgogne og Alsace.

Minervois
Sydfransk appellation beliggende nordvest for Narbonne og nordøst for Carcasonne.
Mis en bouteille par
fransk, betyder: kommet i flaske af, eller på dansk: aftappet af..

Moelleux
Betegnelse for sødmegraden sød - og undertiden ædel - Vouvray hvidvin.

Molise
Region i det sydøstlige Italien.

Monastrell
Spansk betegnelse for den rødvinsdrue, der i Frankrig kendes som Mourvèdre.

Montalcino
Højt belliggende og smuk lille by, der danner centrum for en af Toscana's største rødvine, Brunello di Montalcino og for "lillebroderen" Rosso di Montalcino. Befinder sig syd for Chianti-distriktet.

Montefalco
DOC fra den midtitalienske region Umbrien. Den røde variant fremstilles af 60-70 % Sangiovese ved byen Montefalco.

Montefalco Sagrantino
DOCG rødvin fra den midtitalienske region Umbrien fremstillet af druen Sagrantino ved byen Montefalco.

På etiketten bruges hyppigt navnet Sagrantino di Montefalco.

Montepulciano
Lidt forvirrende er Montepulciano både navnet på en vigtig toscansk vinby, der er centrum for vinen
Vino Nobile di Montepulciano og en rødvinsdrue, der i regionen Abruzzo anvendes i vinen Montepulciano d'Abruzzo.

Montepulciano d'Abruzzo
Rødvins-DOC fra den midtitalienske region Abruzzo. Fremstillet helt eller overvejende af druen Montepulciano - ikke at forveksle med den toscanske by Montepulciano.
Når der på etiketten er tilføjet Cerasuolo, er det en rosévin.

Montescudaio
Meget rummelig DOC fra lille by i det vestlige Toscana. Ret upåagtet, men man kan finde virkeligt gode vine derfra, fx fra Fattoria Sorbaiano og Fattoria Poggio Gagliardo.

Montescudaio Cabernet
DOC fra lille by i det vestlige Toscana. Skal indeholde mindst 85% Cabernet.

Morellino di Scansano
Rødvin fra det sydvestlige Toscana. Hoveddrue: Morellino, lokalt navn for Sangiovese. Ofte blødere og mere umiddelbar end de nordtoscanske vine.

Moscato
Det italiensk navn for den aromatiske grønne drue, der i Frankrig kaldes Muscat. Især kendt for søde, boblende vine fra Piemonte, fx Moscato d'Asti.

Moscato d'Asti
Sød mousserende hvidvin fremstillet af druen Moscato (= fransk Muscat) i regionen Piemonte i Italien.

Moulin-à-Vent
Betragtes som den fornemmeste af de 10 Grand Cru Beaujolais. Har ry for - atypisk for Beaujolais -  at udvikle sig positivt med alderen. Skulle efter sigende kunne udvikle sig i retning af vinene fra Côte d'Or, så den er på alle måder en atypisk Beaujolais.

Mourvèdre
Rødvinsdrue der ofte indgår i de sydfranske rødvine. Druen når et højdepunkt i Provence-appellationen Bandol, hvor den spiller en hovedrolle.

Muscat de Lunel
Vin Doux Naturel dessertvin fremstillet af druen Muscat i regionen Languedoc-Roussillon.

Nebbiolo
En af Italiens store, ædle druesorter, specielt kendt fra Piemonte, hvor den bl.a. leverer materialet til regionens store vine Barbaresco og Barolo.

Nero d'Avola
Siciliens vigtigste rødvinsdrue, der typisk giver mørke, alkoholrige vine; alt fra dagligvine til store komplekse vine.

Normale
Italiensk ord for normal. Vi bruger ordet i sammenhæng med en ikke-riserva vin, fx Chianti normale.

Ny eg
Vinproducenten bruger nye egetræsfade, når han ønsker at vinen påvirkes maksimalt af mødet med fadene. Vinene vil optage flere smagsstoffer og  mere garvesyre fra træet, end hvis fadene har været brugt før. Når fadene bruges, afsættes efterhånden substans fra vinen, så vinens kontakt med træet mindskes for til sidst stort set at forsvinde.

Palette
Mini-appellation i Provence. Bedst kendte producent: Château Simone.

Patrimonio
Korsika's første appellation og en af de bedste. Ligger på den nordlige del af øen. Hoveddruen er Niellucio (mindst 60%).

Pauillac
En af de fire store Haut-Médoc appellationer, og den appellation der rummer tre ud af de fem 1. Grand Cru Classé.

Pessac-Léognan
Bedste appellation i Bordeaux-distriktet Graves.

Piemonte
Region i det nordvestlige Italien (se kort her). Mest kendt for vinene Barolo og Barbaresco. Også navnet på bred DOC i regionen.

Pinot Noir
Hoveddrue i rød Bourgogne vin, og en af verdens ædle druesorter.

Pouilly-Fumé
Hvidvins appellation fra den østlige Loiredal, nabo til Sancerre og ligesom denne fremstillet af Sauvignon Blanc.

Premier Cru
Klassifikationsbetegnelse fra Bourgogne. Betegner niveauet mellem ikke-Cru vin og (øverste) Grand Cru.

Primitivo
Populær rødvinsdrue fra Apulien. Giver - i bedste fald - varme, krydrede og alkoholrige vine. Druen er identisk med den californiske Zinfandel, men det afspejler sig ikke nævneværdigt i smagen i vinene fra de respektive områder. Læs mere om Primitivo vinene fra Apulien.

Propsmag
En gang imellem afgiver proppen ved en fejl en ubehagelig smag hen ad jordslåethed eller sur karklud til vinen. Man siger så at "vinen har prop". Fejlen kan være mere eller mindre udtalt og berettiger altid til at vinen byttes. Læs mere detaljeret om prop-problemer her.

Prosecco
Hvidvinsdrue kendt fra mousserende vine fra Veneto-regionen. De boblende vine lavet af denne drue findes både i en billig frizzante og en dyrere spumante-version.

Prugnolo Gentile
Den klon af Sangiovese, som bruges i Montepulciano området.

Puglia
Det italienske ord for regionen Apulien.

Puisseguin Saint-Émilion
En af de satelit-appellationer, der omkranser appellationen Saint-Émilion. Typisk mere ydmyge vine end "rigtig" Saint-Émilion, men de kan sagtens være rigtig dejlige.

Rancio
Betegnelse som bruges i forbindelse med fadlagret Rasteau Vin Doux Naturel; Rancio vine har deres helt egen, let oxiderede duft og smag.

Rasteau
En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer. Er også kendt for sine Vin Doux Naturel produceret af Grenache.

Recioto della Valpolicella
Rød dessertvin fra Veneto. Fremstillet af de samme druer som Amarone og ligesom denne af tørrede druer. Men i modsætning til Amarone gærer vinen ikke helt ud, hvilket efterlader restsukker, så vinen er sød.

Refosco
Rødvinsdrue især knyttet til den nordøst-italienske region Friuli.

Regnié
Den sidst tilkomne (1988) af de 10 Grand Cru Beaujolais.

Reserva
Reserva på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 3 år, heraf minimum 1 år på egetræsfade. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Crianza og Gran Reserva.

Ribera del Duero
Midt-/nordspansk, fremstormende vindistrikt syd-vest for Rioja. Nogle af Spaniens dyreste og mest berømmede vine kommer fra distriktet, fx Vega Sicilia, Pingus og Pesquera.

Riesling
En af verdens fornemmeste hvidvinsdruesorter. I Frankrig bedste druesort i Alsace distriktet. Udbredt i Tyskland.


Rioja
Rødvinsdistrikt i Nordspanien. Vinene er mest kendt for den ofte tydelige træsmag fra fadlagringen. Hoveddruen er Tempranillo. Følgende betegnelser fortæller bl.a. noget om hvor længe vinen mindst har lagret på fad og flaske. Fra korteste til længste lagring: Crianza, Reserva og Gran Reserva. Sin Crianza indikerer nul lagring.

Ripasso
Metode brugt for nogle Valpolicella vines vedkommende til at opnå en mørkere, kraftigere vin med højere alkoholprocent end den "almindelige" Valpolicella. Ripasso vin kan fremstilles på følgende måder: 1) Den unge Valpolicella hældes over druekvaset fra druer brugt til fremstilling af Amarone, 2) fremstilles af let tørrede druer, 3) fremstilles ved at blande Valpolicella og Amarone, 4) Valpolicella tilsættes tørrede druer eller mosten fra disse. Noget forenklet sagt får man herved en vin der vægt- og smagsmæssigt ligger midtvejs mellem en almindelig Valpolicella og en Amarone.

Riserva
Betegnelse der i Italien bruges om en vin fremstillet af udvalgte druer og derefter lagret. Kravene varierer fra distrikt til distrikt. Vi aldrig stødt på en riserva vin, der ikke har været fadlagret, men det er ikke noget krav at den skal være det.
Rivesaltes
Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig.

Rosso di Montalcino
DOC fra samme område som den store og berømte toscanske Brunello di Montalcino. Vinen er fremstillet af Sangiovese og kan stilmæssigt være alt fra en enkel og frugtig dagligvin til en mere vægtig mellemklasse vin.

Rosso di Montepulciano
DOC fra samme område som Vino Nobile di Montepulciano. Lagret kortere; typisk mere enkel og frugtig stil.

Rosso Piceno
Rødvins DOC fra den italienske region Marche. Overvejende  fremstillet af druerne Montepulciano og Sangiovese.

Saint-Chinian
Appellation fra Languedoc.

Salento
Område på den italienske "hæl" i Apulien.

Sagrantino
Rødvinsdrue fra Umbrien, nok regionens vigtigste. Står alene i DOCG'en Montefalco Sagrantino, og kan indgå med en mindre del i den billigere røde Montefalco. Giver mørke vine med et voldsomt tannin-indhold

Sagrantino di Montefalco
= Montefalco Sagrantino.

Saint-Émilion
Appellation omkring byen af samme navn. Druen Merlot dominerer. De bedste vine fra Saint-Émilion har deres Grand Cru Classé klassifikation. Se klassifikationen her. I mellemlejet hedder vinene Saint-Émilion Grand Cru. 

Saint-Émilion Grand Cru
Klassifikation indeholdende de Saint-Émilion vine, der er klassificeret under Saint-Émilion Grand Gru Classé og over "almindelig" Saint-Émilion. Lidt forvirrende er det også den appellation, der rummer både klassifikationerne Grand Cru og Grand Cru Classé.

Sancerre
Appellation i den østlige Loiredal (se kort her). Absolut mest kendt for hvidvin, som laves af Sauvignon Blanc. Der produceres også lidt rødvine, der laves af Pinot Noir.

Sangiovese
Vigtigste rødvinsdrue i den midtitalienske region Toscana, hvor den er basis i alt fra simpel Chianti til regionens største vine. Kaldes noget forskelligt forskellige steder: Sangioveto, Prugnolo, Brunello og Morellino. Vokser også andre steder i Italien, men ses sjældent i andre lande.

Sangiovese Grosso
Den klon af Sangiovese-druen, der er bedre kendt under navnet Brunello.

Sant'Antimo
DOC i Montalcino-området. Bredere defineret end områdets hoved-DOC(G)'er Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino.

Saumur
AOC fra Loiredalen, både rød- og hvidvin. Rødvinen fremstilles af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Pineau d'Aunis, hvidvinene af minimum 80% Chenin Blanc, max 20 % Chardonnay eller Sauvignon Blanc.

Sauvignon Blanc
En af verdens grønne hoveddruer. I Frankrig er dens højborg Loiredalen, især i Sancerre og Pouilly-Fumé. Den indgår også i bl.a. hvide Bordeaux-vine og ses ofte i oversøiske vine.

Sec
Betyder på fransk tør. Når betegnelsen bruges for mousserende vine, er vinen nummeret mindre tør end brut, som almindeligvis er det man opfatter som en tør vin.

Shiraz
Australiernes måde at sige Syrah på.

Silvaner
Tyskernes ord for den drue som franskmændende kalder Sylvaner.

Soave
Hvidvin fra Veneto overvejende fremstillet af druen Garganega. Produktionsområdet har et overlap med det østlige Valpolicella/Amarone-område.

Spumante
Betyder mousserende vin på italiensk.

Struktur
Ordet bruges om hvordan en vin er "bygget" af forskellige grundelementer. Forholdet mellem elementerne er bl.a. afgørende for om vinen skal drikkes ung eller gemmes.

Supertoscaner
Betegnelse for luksusvine fra den midtitalienske region Toscana, ofte med druesammensætning der overskrider rammerne for områdets DOCG'er.

Svede ("vinen har svedt")
Man siger at en vin har "svedt", når vinen (typisk fordi den har været overophedet) er sivet op langs proppens sider og er nået op til proppens top.
Vi har både oplevet eksempler på, at svedningen ikke har haft betydning for vinen, og at svedningen har forårsaget utilsigtet iltning, der har ødelagt vinen.

Sylvaner
Den mest ydmyge af de 7 hvidvinsdruer fra Alsace distriktet.

Syrah
En af verdens store rødvinsdruer, giver store vine (fx Côte Rôtie) i den nordlige Rhônedal og indgår som større eller mindre bestanddel i størstedelen af andre Rhône-vine og vinene fra det øvrige Sydfrankrig. Bruges også flittigt i andre lande. I Australien hedder den Shiraz.

Syre
= frugtsyre stammende fra druerne. Giver vinen friskhed og liv og er med til at konservere vinen.
Tannat
Rødvinsdrue mest kendt fra sydvestfrankrig og især appellationen Madiran. I Uruguay spiller druen en central rolle. Druen giver tætte, mørke, garvesyrerige vine.

Tannin
= garvesyre

Tawny
Tawny hentyder til den brunlige farve som en portvin får, når der er lagret længe på fade. Det er dog først når der er enten aldersangivelse eller årgang (= Colheita) på portvinen, at der er tale om portvin med de typiske tawny-smagskvaliteter af bl.a. nødder. Billigere tawny-port har måske farven, men ikke smagen.

Tawny Port med aldersangivelse
En 10 year old Tawny Port er en fadlagret portvin, der er blandet af portvine af forskellig alder. Instituto do Vinho do Porto skal godkende, at vinen er karakteristisk for det, som man forbinder med 10 års Tawny. De mest almindelige aldersangivelser er 10 years eller 20 years, som altså er smagstyper og ikke hentyder til eksakte aldre.

Tempranillo
Vigtigste spanske drue. Hovedruen i bl.a. Rioja-vine og mange andre velkendte spanske vine.

Toscana
Midtitaliensk region (se kort her). Sammen med Piemonte vigtigste region for produktion af store vine i Italien. Mest kendte vin: Chianti. Mest prestigefyldte vin: Brunello di Montalcino. Mest kendte by: Firenze.

Trebbiano
Meget neutral og vidt udbredt italiensk hvidvinsdrue. Basisdrue i hvidvine som Frascati og Orvieto.

Trentino-Alto Adige
Norditaliensk region (se kort her), også kaldet Sydtyrol.

Træpræg
Den duft og smag en vin har fordi den er lagret på træfade.

Typicitet
Udtryk der bruges i forbindelse med en vurdering af i hvor høj grad en vin smager af dens oprindelse: af de druer den er fremstillet af og det sted hvor vinstokkene vokser. Læs vores lille artikel om emnet her.

Udtørring
Når frugten gradvist forsvinder grundet alder - eller for megen fadlagring -, og vinen fremstår mere og mere tør uden at der er andet at komme efter.

Umbrien
Mellemitaliensk region, nabo til bl.a. Toscana og Lazio (se kort her). Gør sig i disse år vinmæssigt mere og mere positivt bemærket med bl.a. Sagrantino di Montefalco. Største by: Perugia.

Vacqueyras
Appellation ved by med samme navn i den sydlige Rhônedal. Nabo til appellationen og byen Gigondas. Befinder sig i princippet niveaumæssigt over Côtes du Rhône Villages, på samme niveau som Gigondas (der dog i praksis almindeligvis er bedre) og under Châteauneuf-du-Pape.

Val di Cornia
Toscansk DOC syd for Bolgheri. Rødvinen: 50-100% Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot 0-50%, andre blå druer op til 20%.

Valdobbiadene
En af hovedbyerne i det område i Veneto, hvor de boblende Prosecco vine fremstilles. Også navnet på en af de tre DOC'en for disse vine. De to andre er Conegliano og Conegliano-Valdobbiadene, hvor Conegliano er den anden hovedby.

Valle d'Aosta
Lille nordvest-italiensk region (se kort her) med landets mindste vinproduktion og én DOC.

Valpolicella
Almindeligvis let og frugtig vin fra den norditalienske region Veneto. Samme druer som Bardolino fra naboområdet, men Valpolicella er typisk en smule mørkere. Nogle Valpolicella'er produceres efter Ripasso-metoden, hvilket giver en mere vægtig og alkoholrig vin, nogle gange halvvejs på vej mod en Amarone.

Vendemmia
Italiensk ord for vinhøst. I praksis = årgang.

Vendange
Fransk ord for vinhøst. Betegnelsen er set bl.a. på Maury vin Vin Doux Naturel, hvor den betegnelse, der ellers bruges normalt, er Rimage eller Vintage; alle betegnelser hentyder til en vinstil, der, når det drejer sig om de sydfranske Vin Doux vine, handler om relativt enkle vine, der er beregnede til at blive drukket unge.

Veneto
Norditaliensk region (se kort her) med Verona og Venedig som de kendteste byer. Kendteste vine: Valpolicella, Soave og Amarone.

Venstrebreds-Bordeaux
Cabernet Sauvignon-dominerede vine fra de venstre flodbredder, fx Haut-Médoc. I modsætning hertil taler man om  "højrebredsvinene", der er Merlot-dominerede, fx Saint-Émilion og Fronsac.

Verdicchio
Nok Italiens mest lovende hvidvinsdrue (sådan en trænger de virkelig også til!) Hører hjemme i regionen Marche i Midtitalien. Vigtigste drue i den udbredte Verdicchio dei Castelli di Jesi.

Vieilles Vignes
Betyder gamle vinstokke på fransk. I og med at gamle vinstokke alt andet lige giver bedre kvalitet end unge, skal ordene på etiketten signalere kvalitet.

Vin de Corse
Den brede og geografisk uspecifikke appellation fra den franske ø Korsika.

Vin de pays
= Landvin. Næstlaveste franske vinkategori (efter Vin de table). Skal bestå af druer fra et enkelt, afgrænset geografisk område. Kan både være en jævn dagligvin, men betegnelsen kan også dække over større vin, der ikke vil indpasse sig under områdets appellationer.

Vin de Pays du Comte Tolosan
Regional Vin de Pays, der dækker det meste af Sydvestfrankrig.

Vin de pays d'Oc
Kunne oversættes til Landvine fra Oc. Område: Languedoc i Sydfrankrig. I praksis gemmer der sig under betegnelsen alt fra jævne dagligvine til fornemme vine, der ikke vil indpasse sig under områdets appellationer

Vin de table
Betyder bordvin på fransk. Laveste franske vinkategori. Ingen regler for druetype eller oprindelse.

Vin Doux Naturel
Fransk betegnelse for dessertvin, hvor gæringen standses før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker bliver tilbage, hvorefter vinen tilsættes druesprit. Resultatet er en sød og alkoholforstærket vin. (Portvin er fremstillet på denne måde,
men bruger selvfølgelig ikke den franske betegnelse.)

Vinificering
= vinfremstillingsmetode

Vino da tavola
Betyder bordvin på italiensk. Laveste italienske vinkategori. Uden årgangsangivelse (vi er dog kommet forbi et par flasker,
der havde årgangsangivelse, sandsynligvis grundet den velkendte anarkistisk indstilling i Italien). Det var tidligere almindeligt at også luksusvine, der fx havde en druesammensætning der overskred rammerne for områdets DOCG'er, blev kategoriseret som Vino da tavola. Denne funktion har den relativt nye kategori Indicazione Geografica Tipica nu overtaget.

Vino Nobile di Montepulciano
En af de store Sangiovese-baserede vine fra den midtitalienske region Toscana. Fremstilles omkring byen Montepulciano, - ikke at forveksle med druen Montepulciano fra regionen Abruzzo!

Vinsobres
En af de 20 Côtes du Rhône Villages-landsbyer. Fra ca. januar 2006 får den sin egen appellation.

Vintage
Engelsk ord, der betyder vinhøst eller årgang. Ordet bruges især som betegnelse for fornem portvinstype, Vintage portvin, der kun laves i de bedste år. Betegnelsen bruges også fx i forbindelse med andre dessertvine, fx Banyuls og Maury, Her bruges betegnelsen i flæng med Rimage, som typisk betegner en vin med hovedvægt på frugt, beregnet til at blive drukket ung, og altså stadig fremstillet af druer fra et bestemt år.

Vintage portvin
Fornem portvinstype, der kun fremstilles i de bedste år og kun af druer fra dette år. Vintage port aftappes efter kun to til tre år på fad i modsætning til en anden portvinstype med årgangsangivelse: Colheita portvin.

Viognier
Hvidvinsdrue mest kendt fra den nordlige Rhônedal.

V.O.
Betyder Very Old. Betegnelse der bruges om cognac, der (ligesom V.S.O., V.S.O.P.) er lagret mindst 4 år.

Vouvray
Meget vidtfavnende appellation for hvidvin og mousserende vine i Loiredalen. Hvidvinene kan være alt fra sec over demi-sec til moelleux.

V.S.
Betyder Very Superior. Betegnelse der bruges om cognac, der er lagret mindst 2 år og højst 4.

V.S.O.
Betyder Very Superior Old, der (ligesom V.O., V.S.O.P.) er lagret mindst 4 år.

V.S.O.P.
Betyder Very Superior Old Pale. Betegnelse der bruges om cognac, der (ligesom V.O, V.S.O.) er lagret mindst 4 år.

X.O.
Betyder Extra Old. Betegnelse der bruges om cognac, der er lagret mindst 6 år.

Ønolog
Universitetsuddannet vinmager. Konsulterende ønologer spiller en stor rolle for mange vinproducenter, og de har medvirket og medvirker i høj grad til et generelt og markant kvalitetsløft. Faren er en vis ensartethed, når mange producenter benytter samme super-ønolog med en meget personlig stil.

Åben
Når vinens duft og smag springer en umiddelbart i møde. Modsat lukket.